Spørgsmålet er, hvor langt vi skal tilbage i tiden, før vi finder de første tegn på, at vi mennesker pyntede op til jul. I dag er man uenige om, hvornår det vi i dag kender som jul startede. For nogen mener, at man i december måned helt tilbage i 500-400 f.Kr. brugte kranse, lys i træerne og gaver. Dengang fejrede romerne dog Saturnalia, hvilket var en hedensk tradition. Vi skal helt frem til 336 e.Kr., før man i Rom for første gang kunne opleve fejringen af jul. De nu kristne romere tog mange traditioner fra deres tidligere tro med sig, og derfor finder vi stadig de førnævnte elementer som en del af den jul, vi kender i dag.
En vigtig del af at pynte op til jul handler om at pynte juletræet. Fra top til bund skal det udsmykkes med alt fra pæne julekugler til hjemmelavede julehjerter. Juletræet nævnes også i flere af vores julesange, men hvor fra stammer traditionen med at pynte et træ? Vi skal en tur tilbage til 1500-tallet og forbi vores naboer i syd. Det var nemlig i Tyskland, der startede traditionen, som vi kender den, med juletræ i hjemmene. Der skulle dog gå lang tid før denne tradition bredte sig til resten af verdenen. Det var først i 1830’erne, at tyske immigranter introducerede juletræet for amerikanerne. Dog var det først i 1850’erne, da man i USA fik billeder fra Windsor Castle af et juletræ, at man begyndte at sælge dem i USA. Derfra gik det hurtigt, og i 1856 kunne man for første gang se et juletræ i Det Hvide Hus.
Vi synger, at træet skal spises, hvilket er et levn fra fortidens julepyntning. Tilbage i 1700-tallet var det nemlig meget normalt, at julepynt var lavet af f.eks. sukker og forgyldte æbler. I Tyskland pyntede man sågar op med kartofler i gamle dage, og gennem årene tilføjede man sukkerdukker og -børn til julepynten. I dag kan man hos nogle familier stadig finde sukkerstokke samt andet spiseligt på juletræer, men selv her er vi begyndt at substituere dem med lignende modeller i glas eller porcelæn. Med andre ord går vi i dag i langt højere grad op i, at træet skal vises fremfor spises.
Man kan pynte lige så meget op, som man vil, men uden lys på juletræet er intet komplet. Juletræslys har være lig julepynt gennem mange år, men måden man har sat lysene fast på træet har ændret sig. I gamle dage satte man vokslys fast på træet med ler, men senere op gennem 1800-tallet begyndte man at gøre brug af nåle i stedet for. Det var lige indtil en tysker Charles Kirchof opfandt en lyseholder, der minder mere om dem, vi har i dag. I dag vælger mange dog at skifte de levende lys ud med LED-lys, da der dermed ingen brandfare er. Levende eller elektrisk, så er juletræslys en fast del af danskernes julepynt.
Der er ingen fast regel om, hvornår man i Danmark skal tage julepynten af træet, men langt de fleste familier gør det d. 27. december, dagen efter 2. juledag. Flere siger, at det passer godt, fordi julen da er slut, men hvis man bruger det som argument, så er det ikke helt validt. Religiøst set er der nemlig 12 juledage, der ender ud i fejringen af De Hellige Tre Konger d. 6. januar. Hellige tre konger var dagen, hvor de vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem, og denne dag markerer, at julen er forbi. Det er dog de færreste danskere, der har julepynten hængende helt til starten af januar, da vi også fejrer nytårsaften i Danmark.
Når vi pakker julepynt ned i dag, passer vi godt på det, fordi det gerne skulle bruges igen og igen mange år frem. I gamle dage, da julepyntet primært var lavet af spiseligt materiale, gemte man ikke på det, som vi gør det i dag. Men i dag og helt tilbage til 1800-tallet, ved vi, at man har genbrugt julepynt. De ældste stykker julepynt man ved, at der er blevet genbrugt af familier er jakobsstigen og stjernen på toppen af juletræet. Begge disse to stykker julepynt stammer, som så meget andet forbundet med jul, fra Tyskland. Op gennem 1800-tallet pyntede man også op med engle, da man mente, de var budbringere. Julepynt som dette kunne man ikke bare skaffe, og derfor gik det i arv fra generation til generation.
I dag sætter vi også stor pris på julepynt, der er hjemmelavet. Især det flettede julehjerte er at finde i langt de fleste danske hjem. Og det er da også et stykke julepynt med dansk afstamning. Det tidligst kendte julehjerte er nemlig lavet af danske H.C. Andersen. Midt i 1800-tallet flettede han et julehjerte til Ørsted-familien. I 1871 kom så den første skabelon til et flettet julehjerte, og siden da er det blevet en fast del af danskernes julepynt. Dengang var det i gult og grønt papir, men i dag er det klassiske julehjerte i rød & hvid.
E
Man kan heller ikke snakke om jul uden at nævne juleklokker. Om man tænker på kirkeklokkerne, der ringer juleaftensdag på vej til gudstjeneste, eller om det er klokkerne på julemandens kane, så har juleklokkerne en helt særlig plads i denne højtid. Som flere af de andre traditioner til jul, tager juleklokkerne udspring i hedenske traditioner, hvor man ringede med kirkeklokkerne i december for at jage onde ånder væk. I stedet for at jage noget væk, så har lyden af klokker en anden symbolik i dag. Den bringer kristne sammen, når man samles i kirkerne juleaftensdag, og selvom man ikke er kristen, betyder juleklokkerne stadig meget.
Jingle Bells, Winter Wonderland og Here Comes Santa Claus. Listen af sange kunne blive ved, men fælles for dem alle er, at juleklokkerne spiller en fremtrædende rolle. Man kan næsten høre juleklokkerne i sit hoved ved bare at tænke på sangene. Og det er fordi, at juleklokkerne uundgåeligt er en del af, hvad vi forbinder med jul. Derfor vil man også finde juleklokker som julepynt i mange hjem. For børn verden over spiller juleklokkerne også en helt speciel rolle, det er nemlig lyden af julemandens kane, der kommer forbi. Og selvom vi føler, at julemanden altid har været her, så er legenden om julemanden, der bor på Grønland og kommer med gaver kun omkring 100 år gammel, en legende der er kendetegnet ved lyden af juleklokker.
En tradition der er ældre end julemanden, er at vi pynter vores juletræ med julekugler. Og faktisk hører der en sjov historie med til netop denne type af julepynt. Det er nemlig sådan, at julekuglen stammer tilbage fra Lauscha, Tyskland, hvor man siden 1600-tallet har været kendt for at producere glas. Produktionen bestod særligt af glasøjne, indtil en fabrikant på et tidspunkt valgte at fremstille helt simple glaskugler. Herefter var et møde med en skeptisk amerikansk butiksmagnat, det eneste der skulle til. Der skete det, at da julekuglerne kom på hylderne, blev de udsolgt på samme dag. Et par hundrede år efter solgte disse butikker julekugler for 25 millioner dollars årligt, hvilket har gjort julekugler til fast julepynt lige siden.
En anden måde vi pynter op til jul er ved at hænge julesokker op. Hvor traditionen helt præcist stammer fra vides ikke, men vi kender legenden om St. Nicholas, der boede hos en fattig familie. De var så fattige, at faren ville sælge sine døtre til prostitution. For at forhindre dette lagde St. Nicholas i al hemmelighed tre poser guld ned i pigernes strømper, der hang til tørre over kaminen. Der findes andre versioner af historien, men denne tradition er båret videre, og vi hænger stadig strømperne frem som julepynt. I dag siger man, at julemanden kommer forbi med gaver i julesokken, men hvis man har opført sig dårligt, så får man et stykke kul i sokken.
Men heldigvis finder de fleste gaver i deres julesokker. Og gaver er i særlig grad forbundet med julen. Både advent og juleaften forbinder man med gaver, og det er da også en tradition, der har været lige siden de hedenske romere fejrede Saturnalia. Det flotte gaver, der kan bruges som julepynt indtil 24. december kom dog først til Danmark i løbet af 1800-tallet, og først i 1900-tallet blev det en ting at lægge dem under juletræet. Fordi de også agerer som julepynt, gør vi meget ud af at pakke dem ind med dekorativt satinbånd, farverigt gavepapir og håndskrevne til og fra kort.
Et sted vi også pynter op til jul er på julebordet, når vi får familie og venner på besøg. Traditionelt gør man brug af røde, hvide og grønne nuancer til op pyntning. Det kan f.eks. være en rød dug, hvide stearinlys, mos og kogler fra naturen og meget andet. Det vigtigste ved julebordet er, at vi kan gøre brug af julepynt, som ikke nødvendigvis står fremme hver dag i løbet af julen. Måske har man også tallerkener eller servietter med et julemotiv på, hvilket fungerer som supplement til resten af julepynten i hjemmet.
Vi har været grundigt omkring juleklokker, -hjerter, -gaver og -kugler, men kun kort er stjernen på toppen af juletræet blevet nævnt. For hvorfor sætter vi en stjerne på toppen af træet, og hvad er historien bag? Stjernen symboliserer i dag betlehemsstjernen, der viste de tre vise mænd vej til Jesu Kristus. Men egentlig har betlehemsstjernen og juletræet ikke noget med hinanden at gøre historisk set. Alligevel er stjernen og juletræet uadskillelige i dag.
Grunden til stjernen sidder på træets top finder vi hos de danske salmedigtere, idet de udbredte betydningen af stjernen på juletræet gennem deres sange. Blandt andet synger vi: og fra selve himlen gled vist den store stjerne ned. Det er fra sangen “Juletræet med sin pynt”, og også Grundtvig i "Dejlig er den himmel blå” kobler stjernen til den kristne tro. Han forklarer, at hvis vi følger ledestjernen, kommer vi til Jesu Kristus. På denne måde har stjernen fået kæmpe betydning hos det kristne samfund, og derfor sætter vi den på toppen af træet, som man ville kigge op mod himlen efter ledestjernen. Derfor finder man ofte også stjerner andre steder blandt ens julepynt.
En sidste ting vi pynter op med til jul er nisser. Nisser spiller en stor rolle hver jul, både som julepynt, men også i fjernsynet. Vi kender nissebanden, Pyrus, Tinka og Fritz, Hansi & Günther, som på tværs af generationer og målgrupper har skabt julestemning i danske hjem. I skolerne har man drillenisser med hjem på besøg, hvor der sker alle mulige sjove ting i løbet af natten. Andre har en nisse på loftet, som spiser alt ens risengrød, men lige meget hvor man kigger hen, vil man altid finde nisser i december. De er en del af vores julepynt, og de kan komme i alle størrelser. Nogen er så små, at de får lov til at hænge på juletræet, imens andre placerer sig i forskellige afkroge af hjemmet. Nissen er historisk set sågar ældre end julemanden, men fra omkring 1900-tallet har julemanden og nisser været kendt af både børn og voksne i Danmark.
Se mere:
Relaterede indlæg:
Nem og sjov DIY-papirdekoration
At lave papirdekorationer derhjemme er en fantastisk måde at tilføje sjov og livlighed til dit hjem. Der er flere DIY papirindretningshåndværk, som du kan lave. Blomsterkugler, zig zag harmonika-streamers, vægdekorationer af papirblomster, papirvifter, cirkelguirlande og silkepapirsommerfugle er blot nogle få eksempler.
Læs mere
Sådan finder du den bedste julegave til hende
Julen nærmer sig med hastige skridt, og for mange af os betyder det jagten på den perfekte julegave. Gavejagten kan være en udfordring, især når det er til hende, der har alt. Men fortvivl ikke. Dette er din ultimative guide til at finde den bedste julegave til hende
Læs mereSØG I BLOG
BLOG KATEGORIER
SENESTE INDLÆG
POPULÆRE OPSLAG
