Kirkeklokkerne ringer, og en flok unge i deres fineste tøj står klar til en af livets store dage. Konfirmationen er en tradition, der har været en del af dansk kultur i flere hundrede år, og for mange familier er det en af de største fester i barndommen. Men hvad er konfirmation egentlig, hvor kommer traditionen fra, og hvad er forskellen på en konfirmation og en nonfirmation?
Hos 123Party hjælper vi hvert forår mange familier med pynt og borddækning til konfirmationsfesten. I denne guide ser vi på konfirmationens historie og betydning, på hvad der sker i kirken, og på de alternativer, der findes for unge, som ikke ønsker en kirkelig konfirmation. Til sidst giver vi idéer til, hvordan festen kan afspejle dagen og konfirmanden.
Alt til konfirmationsfesten
Servietter, balloner, kagepynt, bordpynt og meget mere – find pynten til den store dag.
Ordet konfirmation kommer af latin og betyder bekræftelse. Ifølge Lex' artikel om konfirmation var konfirmationen oprindeligt en del af selve dåben – den åndelige overførsel ved håndspålæggelse, som fulgte umiddelbart efter dåben. I dag er konfirmationen en kirkelig handling, som de fleste unge i Danmark deltager i, når de går i 7. eller 8. klasse.
Mange tror, at konfirmanden bekræfter sin dåb eller sin tro. Ifølge en artikel på Videnskab.dk er det et spørgsmål, der er teologisk uenighed om. I stærkt dogmatiske kredse er det den enkelte, der bekræfter sin tro over for Gud, mens det i den grundtvigske folkekirke opfattes omvendt: Konfirmationen er Guds bekræftelse af den konfirmerede som Guds barn.
Konfirmationen, som vi kender den i dag, er resultatet af flere hundrede års udvikling. Den har ændret sig fra en fast del af dåben til en tvungen prøve og videre til et frivilligt tilbud.
Ifølge Lex afviste Martin Luther konfirmationen som sakramente, men han bevarede den som kirkelig skik. Videnskab.dk skriver, at den katolske firmelse forsvandt ved reformationen i 1500-tallet, fordi den ikke er et af sakramenterne, og at konfirmationen senere kom til Danmark fra den nordtyske pietistiske bevægelse.
Ifølge Lex blev konfirmationen gjort obligatorisk, da Christian 6. indførte konfirmationsforordningen i 1736. Under påvirkning af pietismen blev den personlige omvendelse og bekendelse set som formålet med konfirmationen. Ifølge Videnskab.dk krævede loven oprindeligt, at man blev konfirmeret, før man fyldte 19 år, men de fleste blev konfirmeret som 13–14-årige.
Ifølge Lex var konfirmationen frem til grundloven i 1849 en forudsætning for en række borgerlige rettigheder, blandt andet for at indgå ægteskab, aflægge vidneforklaring og få en skudsmålsbog. Videnskab.dk nævner også, at man ikke kunne flytte fra sognet, få arbejde eller blive soldat, før man var konfirmeret. Kundskabsprøven, hvor de unge blev overhørt, blev ifølge Lex afskaffet ved lov i 1909.
I dag er konfirmationsforberedelsen ifølge Lex et frivilligt tilbud til elever i 7. eller 8. klasse. Forberedelsen foregår hos præsten, og her lærer de unge om kristendommen og taler om tro, tvivl og livets store spørgsmål.
Selv om konfirmationen er frivillig, er den stadig meget udbredt. Ifølge Lex bliver omkring 65 % af de 14–15-årige konfirmeret på landsplan, og en anden opgørelse viser, at 70–73 % af en ungdomsårgang er blevet konfirmeret i de senere år. Der er store forskelle mellem landsdelene: I Københavns Stift er tallet omkring 40 %, mens det i Viborg Stift er knap 81 %.
Til konfirmationsgudstjenesten sidder konfirmanderne typisk forrest i kirken sammen med præsten, mens familie og gæster sidder bagved. Den præcise form for gudstjenesten varierer fra kirke til kirke, så det er en god idé at spørge præsten, hvordan dagen foregår i jeres kirke, og hvornår familien skal møde op.
Ikke alle unge ønsker en kirkelig konfirmation. Ifølge Lex kan unge, der ikke ønsker en traditionel konfirmation, holde deres egen nonfirmation eller vælge en humanistisk eller borgerlig konfirmation.
En nonfirmation er en fest for unge på samme alder som konfirmanderne, men uden den kirkelige handling. Mange familier holder en fest, der ligner en konfirmationsfest med middag, taler, sange og gaver, så den unge også får en stor dag at se tilbage på. Pynten og borddækningen kan være præcis den samme som til en konfirmation.
Valget mellem konfirmation og nonfirmation er den unges og familiens eget. Begge dele markerer overgangen fra barn til ung, og begge kan fejres med en stor fest for familie og venner. Det vigtigste er, at den unge føler, at dagen handler om ham eller hende.
En nonfirmation kan fejres præcis som en konfirmation, bare uden kirken. Nogle familier starter dagen med en morgenmad eller en udflugt, der betyder noget for den unge, og slutter med en fest om aftenen. Andre holder en reception med taler og sange. Pynten kan tage udgangspunkt i den unges yndlingsfarver eller interesser, og bordkort, servietter, balloner og guirlander kan bruges på samme måde som til en konfirmation.
Blå mandag er en af de traditioner, der hører konfirmationen til. Ifølge Lex er blå mandag dagen efter festen, og mange anser den for at være festens mest værdifulde del. I dag bruger mange konfirmander dagen på at mødes med vennerne, gå i biografen, i forlystelsespark eller ud at spise for nogle af de penge, de har fået i gave.
Efter kirken venter festen. For mange er konfirmationen den første store fest, hvor den unge er i centrum, og festen er en mulighed for familien til at samles og fejre konfirmanden.
Festen bliver mest personlig, når konfirmanden er med til at bestemme. Det kan være en yndlingsfarve, en hobby eller en bestemt stil, der går igen i bordpynten. Klassiske farver til konfirmation er hvid, guld og sølv, men mange vælger også farver som blå, grøn, lyserød eller sort med guld.
Servietter, bordkort, konfetti og levende lys er de klassiske elementer på konfirmationsbordet. Vi har blandt andet konfirmationsservietter i hvid og guld og perleguirlander i hvid, guld og sølv, som kan lægges ned langs bordet. Blandt vores konfetti finder du bordkonfetti i mange farver og former, der kan strøs ud mellem tallerkener og lys.
En bordplan gør det nemt for gæsterne at finde deres plads, og den giver dig mulighed for at sætte gæster sammen, der vil hygge sig med hinanden. Konfirmanden sidder typisk et sted, hvor alle kan se ham eller hende, og ofte sammen med forældre, søskende og gudforældre. Skriv bordkortene i god tid, og læg dem frem, når bordene er dækket. Bordkort i festens farver binder bordpynten sammen og gør hver kuvert personlig.
Udover bordet kan festlokalet pyntes med guirlander, balloner og lys. Blandt vores guirlander finder du guirlander, der kan hænges op over bordet, ved indgangen eller bag konfirmandens plads. Balloner med konfirmationstryk er en enkel måde at gøre lokalet festligt, og et par store balloner ved indgangen viser gæsterne vej.
Rislamper og papirlamper giver et blødt lys, når aftenen falder på. Blandt vores rislamper finder du lamper med og uden lys, som kan hænges over bordene eller i et telt.
På bordene kan levende lys i stager eller bloklys give en hyggelig stemning. Hold lysene væk fra servietter og pynt, og brug LED-lys tæt på stof og papir.
Invitationerne er gæsternes første indtryk af festen. Send dem ud i god tid, så gæsterne kan sætte dagen af, og husk at skrive tid, sted, eventuelt tema og en dato for tilmelding. Mange vælger invitationer i samme farver som bordpynten, så festen hænger sammen fra start til slut. Det gælder både til konfirmation og nonfirmation.
Gæstelisten afgør, hvor stort et lokale I skal bruge, og hvor meget pynt og mad der skal bestilles. Tal gerne med konfirmanden om, hvem der skal inviteres. Nogle vælger en fest kun for familien og en separat fest for vennerne, mens andre samler alle til én stor fest.
Maden er en stor del af konfirmationsfesten. Nogle vælger en klassisk middag med forret, hovedret og dessert, mens andre vælger en buffet, en brunch eller en grillfest i haven. Lad gerne konfirmanden være med til at vælge menuen, så der er noget, han eller hun glæder sig til. Husk at spørge gæsterne om allergier og særlige hensyn, når du sender invitationen ud, og planlæg natmad, hvis festen varer til sent.
Taler og sange er en fast del af mange konfirmationsfester. Forældre, søskende, bedsteforældre og gudforældre holder ofte en tale for konfirmanden, og mange familier skriver deres egne sange til dagen. En god tale er personlig og ikke for lang – fortæl gerne små historier fra konfirmandens opvækst, og afslut med ønsker for fremtiden. Aftal gerne på forhånd, hvem der skal holde tale, og i hvilken rækkefølge, så festen får et godt flow.
Ud over taler og sange kan festen krydres med små indslag og aktiviteter. Et lysbilledshow med billeder fra konfirmandens barndom, en quiz om konfirmanden eller et fotohjørne med en sjov baggrund er populære idéer. Til fester med mange unge gæster kan det være en god idé at have en DJ eller en spilleliste klar, så der kan danses, når middagen er slut.
Kagebordet er et af festens højdepunkter. Mange vælger en lagkage eller kransekage, og kagepynten kan binde kagen sammen med resten af festen. Vi har blandt andet kagetoppere i guld med teksten konfirmation i træ, cupcake toppers med konfirmationstema og konfirmationsfigurer til kagen i naturfarvet træ til både piger og drenge.
Gaverne er en stor del af konfirmationen. Mange konfirmander får pengegaver, smykker, ure eller oplevelser, og nogle ønsker sig et bidrag til en større drøm som en rejse eller et kørekort senere. Uanset gaven gør en pæn indpakning en forskel. Blandt vores gavebånd finder du bånd i mange farver, som kan bindes om gaven i en flot sløjfe.
Dagen går hurtigt, og billederne bliver et minde for hele livet. Mange tager billeder af konfirmanden foran kirken, sammen med familien og ved festbordet. Et fotohjørne med en ballonbue eller en guirlande som baggrund er en sjov måde at få gæsterne med på billederne. Aftal gerne med en i familien, at han eller hun har ansvaret for at tage billeder i løbet af dagen.
Mange familier vil gerne lave noget af pynten selv. Det giver festen et personligt præg, og det kan være en hyggelig aktivitet for konfirmanden og familien i ugerne op til festen. Blandt vores DIY-produkter finder du materialer og sæt, som gør det nemt at lave egen festpynt, for eksempel bordkort, dekorationer og pynt til kagebordet.
Til konfirmationen klæder konfirmanderne sig typisk pænt på. Mange piger vælger en lys kjole, og mange drenge vælger jakkesæt eller skjorte og bukser. Det vigtigste er, at konfirmanden føler sig godt tilpas, og at tøjet er behageligt at have på hele dagen. Husk sko, der er gode at gå og danse i, og find tøjet i god tid, så der er tid til eventuelle ændringer.
En tjekliste gør det lettere at holde styr på det hele. Her er de vigtigste ting at huske:
Konfirmationen ligger typisk om foråret, og mange familier booker festlokale, mad og musik i god tid. Pynten kan med fordel bestilles et par måneder før, så du har tid til at se det hele igennem og eventuelt supplere. Lav en liste over gæster, borde og farver, og regn ud, hvor mange servietter, bordkort, balloner og lys du skal bruge.
Konfirmationen er en dag, der markerer overgangen fra barn til ung. Uanset om den unge bliver konfirmeret i kirken eller holder en nonfirmation, er det en dag, der fortjener at blive fejret med familie og venner og med pynt, der passer til konfirmanden.
Konfirmation betyder bekræftelse. Ifølge Lex var konfirmationen oprindeligt en del af selve dåben, nemlig den åndelige overførsel ved håndspålæggelse lige efter dåben. I dag er konfirmationsforberedelsen et frivilligt tilbud til elever i 7. eller 8. klasse, og de fleste unge i Danmark bliver konfirmeret om foråret.
Ifølge Lex gjorde Christian 6. konfirmationen obligatorisk med konfirmationsforordningen i 1736. Under påvirkning af pietismen blev den personlige omvendelse og bekendelse set som formålet. Ifølge Videnskab.dk krævede loven, at man blev konfirmeret før 19-årsalderen, men de fleste blev konfirmeret som 13–14-årige.
Ifølge Lex var konfirmationen frem til grundloven i 1849 en forudsætning for en række borgerlige rettigheder, blandt andet for at indgå ægteskab, aflægge vidneforklaring og få en skudsmålsbog. Kundskabsprøven, hvor de unge blev overhørt, blev afskaffet ved lov i 1909.
Ifølge Lex afviste Martin Luther konfirmationen som sakramente, men han bevarede den som kirkelig skik. Ifølge Videnskab.dk forsvandt den katolske firmelse ved reformationen i 1500-tallet, og konfirmationen kom senere til Danmark fra den nordtyske pietistiske bevægelse, før den blev lovpligtig i 1736.
Det er der teologisk uenighed om. Ifølge Videnskab.dk er det i stærkt dogmatiske kredse den enkelte, der bekræfter sin tro over for Gud, mens det i den grundtvigske folkekirke opfattes omvendt: Konfirmationen er Guds bekræftelse af den konfirmerede som Guds barn. Er I i tvivl om de 2 opfattelser, så spørg gerne præsten i jeres sogn.
Ifølge Lex bliver omkring 65 % af de 14–15-årige konfirmeret på landsplan, og en anden opgørelse viser, at 70–73 % af en ungdomsårgang er blevet konfirmeret i de senere år. I Københavns Stift er tallet omkring 40 %, mens det i Viborg Stift er knap 81 %.
En nonfirmation er en fest for unge på samme alder som konfirmanderne, men uden den kirkelige handling. Ifølge Lex kan unge, der ikke ønsker en traditionel konfirmation, holde deres egen nonfirmation eller vælge en humanistisk eller borgerlig konfirmation. Festen ligner ofte en konfirmationsfest med 1 middag, taler og gaver.
Konfirmationen er en kirkelig handling med en gudstjeneste i kirken, mens nonfirmationen er en fest uden den kirkelige del. Begge markerer overgangen fra barn til ung, og begge fejres ofte med en stor fest. Pynten kan være den samme, for eksempel servietter, balloner og bordkort til 50 gæster.
Ifølge Lex er blå mandag dagen efter konfirmationsfesten, og mange anser den for at være festens mest værdifulde del. I dag bruger mange konfirmander dagen på at mødes med vennerne, gå i biografen eller ud at spise for nogle af de penge, de har fået i gave, ofte sammen med 2 eller flere venner.
Ifølge Lex er konfirmationsforberedelsen i dag et frivilligt tilbud til elever i 7. eller 8. klasse. Det betyder, at de fleste konfirmander er 13–15 år gamle. Hvornår forberedelsen og konfirmationen ligger, afhænger af skolen og sognet, så spørg præsten i jeres sogn.
Klassiske farver til konfirmation er hvid, guld og sølv, men mange vælger også konfirmandens yndlingsfarve, for eksempel blå, grøn, lyserød eller sort med guld. Vælg 2 til 3 farver, og lad dem gå igen i servietter, balloner, bordkort, konfetti og lys, så festen hænger sammen.
Start med bordet: servietter, bordkort, konfetti og levende lys. Tilføj perleguirlander ned langs bordet, guirlander og balloner i lokalet og rislamper over bordene. Vi har blandt andet konfirmationsservietter i hvid og guld og perleguirlander på 130 cm i hvid, guld og sølv.
Vi har blandt andet kagetoppere i guld med teksten konfirmation i træ i pakker med 6 stk., cupcake toppers med konfirmationstema og konfirmationsfigurer til kagen i naturfarvet træ på 11 cm til både piger og drenge. Kagepynten kan binde kagen sammen med resten af festen.
Bestil gerne pynten et par måneder før festen, så du har tid til at se det hele igennem og eventuelt supplere. Konfirmationen ligger typisk om foråret, hvor mange bestiller på samme tid. Lav en liste over gæster, borde og farver, og regn ud, hvor meget du skal bruge til 1 kuvert.
Mange konfirmander får pengegaver, smykker, ure eller oplevelser, og nogle ønsker sig et bidrag til en større drøm som en rejse eller et kørekort, når de fylder 18 år. Uanset gaven gør en pæn indpakning en forskel, for eksempel med et gavebånd bundet i en sløjfe.
Se mere:
Køb produkterne her
Related posts:
Underholdning til konfirmation – skriv tale eller sang med hjertet
Underholdning til konfirmation bliver bedst, når den er personlig. Her får du vores guide til konfirmationstale og sang til konfirmation: gode historier, opbygning, melodi, vers, sangskjuler, rekvisitter og andre indslag til festen.
Læs mere
Ideer til konfirmation – tips til den perfekte konfirmationsfest
Ideer til konfirmation gør dagen personlig. Her får du tips til tema, invitation, mad og kage, pynt og borddækning, underholdning, taler og billeder – så konfirmationsfesten bliver en dag, alle husker.
Læs mere
Konfirmation servietter: 3-lags servietter med motiv til festen
Konfirmation servietter er en lille detalje med stor effekt på festbordet. Her præsenterer vi vores 3-lags konfirmation servietter med motiv af konfirmanden og en dansk kirke, og vi giver gode råd om farver, servietfoldning og borddækning til konfirmationen.
Læs mere
Konfirmation – alt om dagen, traditionen og festen
Konfirmation: hvad det er, historien siden 1736, forberedelsen og alt til festen – borddækning, bordkort, gæstebog, pengegaver og gode råd til dagen.
Læs mereSØG I BLOG
BLOG KATEGORIER
SENESTE INDLÆG
POPULÆRE OPSLAG
Mest populære emner
